FAQ

Hvor/hvordan modtager jeg mine billeder?

Jeg laver et fint online galleri, hvor du kan se/udvælge alle de flotte og redigerede billeder. Det sender jeg, til den mail, der er oplyst ved booking. Her kan du downloade billederne i høj opløsning samt web-size. Inden for 7 dage skal du udvælge dine ønskede filer. Ellers bliver galleriet lukket. Galleriet er online i 2 måneder.

Hvor lang tid går der, før jeg modtager mine billeder?

Normalt, vil du modtage dit færdige galleri efter 7 hverdage. Der kan være perioder, hvor leveringstiden desværre er lidt længere, alt efter hvor meget arbejde jeg har.
For events er behandlingsperioden lidt længere og hedder op til 3 uger, da der er meget mere materiale at gennemgå samt at redigere.
Spørg endelig, hvis du ønsker mere præcis estimering.

Hvor mange billeder modtager jeg?

Alt efter hvilken type fotografering du har valgt, hører der et antal redigerede digitale filer med i prisen.
Hvis din pakke inde holder f.eks 10 filer, vil du modtage et galleri med 40 til 90 billeder, hvoraf du kan udvælge 10. Derudover har du mulighed for tilkøb af flere, samt mulighed for at købe hele galleriet. Mine priser fremgår nederst på siden for priser.

Hvad hvis det regner?

Hvis i har booket en udendørs session, men det varsler heldagsregn, så finder vi en anden dag for fotograferingen. Hvis det kun støvregner eller der kun er regn noget af dagen, så gennemfører vi fotograferingen. Alt efter hvor meget det regner, prøver vi at tilpasse tidspunktet derefter. Jeg medbringer gerne nogle fine paraplyer, så billederne stadig kan få et flot og stilrent look.

Hvad skal vi have på?

Jeg anbefaler altid at man har noget på, man føler sig godt tilpas i. Når det så er sagt, er der noget tøj, der gør sig bedre på billeder end andet. Jeg vil til hver en tid anbefale tøj uden store prints og logoer samt fraråde tøj i stærke farver. Naturlige/jordlige farver - herunder beige, sand, brun, creme og ander lyse farver, gør sig godt på billeder. I naturen, især efterår kan bordeaux, army og den type farver også være rigtig flotte. Til indendørs sessioner anbefaler jeg gerne lyse farver - hvid, creme, beige og brunlige farver. Men husk, i sidste ende er det DINE billeder og dig der vælger hvilket tøj i skal have på, men dette er mine anbefalinger.

Anbefales:
- Beige
-Sand
-Brun
-Naturlige/lyse farver
- Strik, hør, bløde materialer
-Vinter : store striktrøjer samt lag-på-lag

Frarådes:
-Mørke farver
-Stærke farver (f.eks. neon)
- Store print/logoer
- Store jakker samt flyverdragt

Kan jeg bestille print?

Ja, det kan du godt. Jeg handler mine prints hos et eksternt firma, der samarbejder med fotografer. Derfor bestilles alle prints hjem til min adresse i Lyngby. Her tjekker jeg antal, kvalitet mm., så jeg sørger for, at I altid modtager gode og lækre produkter. Herfra kan de sendes mod ekstra betaling eller afhentes efter aftale.

Indsigelser

Hvis du har modtaget et galleri og der er nogle ting du er utilfreds med, vil jeg gøre mit bedste for at rette op på det. Det kan være et blad på jorden du ønsker fjernet, et sår på kinden, eller et billede du syntes mangler eller lign, skal dette gives besked om SENEST EN UGE efter modtaget billeder. Jeg kan ikke ændre i skarphed eller fremhævelse af personer, da det sker når billedet bliver taget.